De bedste tilbud fra Black Friday

Black Friday (Foto: Recordere.dk)
Black Friday (Foto: Recordere.dk)

I nat klokken 24.00 skydes årets største tilbudsfest igang. Det amerikanske fænomen har taget Danmark med storm de sidste par år. Man kan ikke tænde sit TV uden at se endnu en reklame om Black Friday. Derfor har vi fundet nogle af de hjemmesider, der har tilbud på tech, gadgets og spil hele dagen imorgen og samlet dem i denne artikel, så du kan få overblikket over den hektiske dag.

Hvad er Black Friday?

Black Friday foregår fredagen efter Thanksgiving i USA. Denne dag indikerer startskuddet for juleshoppingen og er ofte synonym med køtilbud, kaos og håndgemæng. Denne dag har været den absolut travleste shoppingdag i USA siden 2005. I 2013 blev det estimeret, at amerikanerne brugte mere end 57 milliarder dollars på tilbudsshopping den dag. Navnet stammer fra Philadelphia, og det blev brugt til at beskrive den voldsomme trafik, der forekom dagen efter Thanksgiving.

Danmark tog fænomenet til sig i 2013, hvor mange webshops begyndte at afholde Black Friday. Det resulterede blandt andet i, at der blev udført 4,5 millioner Dankorttransaktioner herhjemme på den dag i 2014, hvilket er det højeste antal nogensinde. 2015 slog endnu en rekord, da man her havde den største handelsdag nogensinde målt på omsætning gennem Dankortet på en enkelt dag.

Selvom tilbuddene ikke er lige så vilde som i USA, er Black Friday et fænomen, vi har taget godt imod, og det ser ud til, at det er kommet for at blive i Danmark.

Black Friday (Foto: Power.dk)
Black Friday (Foto: Power.dk)

Elektronik

Amazon.co.uk

Vi starter listen ud med en engelsk hjemmeside, som altid er garant for spændende køb og gode priser. Amazon har dog tyvstartet Black Friday, der allerede begyndte den 14. november. Man har derfor kunne finde tilbud hver dag på en masse forskellige elektroniske produkter. Nogle af tilbuddene gælder efter først-til-mølle princippet. Der er derved et bestemt antal enheder til salg af den givne vare. Derfor kan det være en fordel at tjekke hjemmesiden ud nogle gange dagligt for at være først i køen til de bedste tilbud. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Computersalg.dk

Denne danske hjemmeside er også med på Black Friday-bølgen, og som ved så mange andre webshops starter deres tilbud at dukke frem klokken 00.01. På Computersalgs hjemmeside har man allerede kunne nyde godt at deres Black Friday-tilbud, da de har tyvstartet lidt. Man kan finde tilbud fra forskellige kategorier, men som deres navn antyder, må hovedparten af disse formodes at være computer-relaterede. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Power.dk

Power er en forholdsvis ny spiller på det danske elektronikmarked. De har på det seneste åbnet en række fysiske butikker rundt om i landet, og deres “Power Houses” bugner af gode tilbud. Udover at kunne købe billig elektronik på deres hjemmeside kan man også smutte en tur forbi en af deres butikker. De holder ekstraordinært åbent fra 7-22, så der bør være god mulighed for at nå ned og tjekke deres udvalg ud. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Black Friday (Foto: Playgames.dk)
Black Friday (Foto: Playgames.dk)

Spil

Playgames.dk

Playgames er en dansk hjemmeside, der sælger spil, som man derefter blot kan downloade og nyde på sin computer. De har ofte gode tilbud på spil, og her er Black Friday selvfølgelig ingen undtagelse. Man kan købe et spil, som man derefter kan hente ned via Steam, Origin eller en anden klient alt efter tilgængelighed, og det fungerer perfekt! Playgames har valgt at dele hele dagen imorgen op i kategorier, der lyder således:

  • 00.00-01.00: First Person Shooters
  • 13.00-14.00: Sandbox
  • 14.00-15.00: Strategy & Simulation
  • 15.00-16.00: Blizzard
  • Hele dagen: Black Friday tilbud

Derved er der både generelle tilbud og temabaserede tilbud at finde. Sidste år fungerede nogle at tilbuddene efter først-til-mølle princippet. Derfor kan det godt betale sig at besøge siden fra start af, hvis man vil købe spil fra disse kategorier. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Playstation Store & Xbox Live

To af de allerstørste spilgiganter er selvfølgelig også at finde til Black Friday.

På Playstation Network kan man få rabat på en masse af de største og nyeste titler til Playstation 4 allerede nu. Men der er ikke blot penge at spare på de nyeste spil til deres nyeste maskine. Man kan også finde lukrative tilbud til Playstation 3 og PS Vita. Her kan man få et glædeligt gensyn med Star Wars: Lego, Hitman Trilogy, Borderlands og meget mere. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Microsoft har også allerede nu præsenteret en masse tilbud omhandlende deres Xbox One. Man kan derved spare penge på mange af de nyere og ældre spil. De har dog den twist på tilbuddene, at man kan spare endnu flere penge, hvis man er tilmeldt Xbox Live Gold i forvejen. Det kan derfor være værd at have med i overvejelserne. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Steam

Steam vil også være med i tilbudskrigen. De har dog valgt en anden udslagsordning i form af deres Steam Autumn Sale. Det er allerede gået igang og fortsætter helt indtil den 29. november. Når man kommer ind på deres hjemmeside eller klient kan man se dagens fremhævede tilbud. Og allerede nu er der mange rigtig gode af slagsen at vælge imellem. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Black Friday (Foto: Cdon.dk)
Black Friday (Foto: Cdon.dk)

Andre Black Friday deals

Coolshop.dk

Coolshop sælger elektronik og spil ligesom mange af de andre hjemmesider. Men her vil man samtidig kunne finde tilbud til konen, børnene eller bedsteforældrene. Der er nemlig noget for enhver smag. Man kan finde ting til hus og have samt købe legetøj. Man kan sågar købe vin og spiritus herinde, hvis lysten skulle melde sig. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Cdon.dk

Cdon kører også med en masse forskellige tilbud. Her vil man ligeledes kunne finde en bred vifte af kategorier som bøger, sport, tøj, helse, elektronik og meget mere. Lidt i stil med Playgames kører de også tidsbestemte tilbud. Der kommer derved nye tilbud hver eneste time på deres hjemmeside. Så her kan det for alvor betale sig at besøge hjemmesiden ofte. Tjek deres tilbud ud på dette link.

Bilka.dk

Et af de lidt mere alternative bud på denne liste er Bilka.dk. Men Bilka har gjort lidt ekstra ud af deres Black Friday-kampagne. Som alle de andre butikker kører de med mange af deres tilbud på nettet via deres hjemmeside. Man kan selvfølgelig også tage ned i butikken og lede efter det helt rigtige tilbud der. Bilka har også valgt at udvide åbningstiderne for nogle udvalgte forretninger. Dermed har et fåtal af deres butikker åbent fra klokken 00.00 i nat samtidig med, at Black Friday går igang over hele Danmark på nettet. Du kan finde ud af, hvilke butikker der holder ekstraordinært åbent på deres Facebook-side. tjek deres tilbud ud på dette link.

Skal du ud og svinge dankortet?

Vandene omkring Black Friday er meget delte. På den ene side er det fedt med de mange tilbud på et kæmpe udvalg af varer hos langt de fleste forhandlere. På den anden side fylder det efterhånden også meget i fjernsynet, på internettet og i hele reklamebilledet i ugerne op til denne dag. Det er jo bare endnu en amerikansk trend, der har fundet vej over Atlanterhavet til lille Danmark og resten af Europa. Alt andet lige er det et godt tidspunkt at starte sin juleshopping på, så man i år måske kan være i god tid med køb af julegaverne.

Be the first to comment

Leave a Reply